videomøder

Da statsminister Mette Frederiksen den 11. marts 2020 afholdt pressemøde i Spejlsalen, var det nok de færreste, der havde en fornemmelse af, at de næste mange måneder ville byde på undervisning og arbejde fra hjemmet via digitale løsninger.

Et helt konkret eksempel på omvæltningen er antallet af brugere af DeiCs Zoom-løsning, som eksploderede indenfor ganske få dage efter pressemødet. I de følgende tre måneder gik antallet af mødetimer fra mindre end 7.000 til 2.000.000 timer.

Videomøder og –undervisning er blevet dagligdag for rigtig mange mennesker, efter Corona-krisen satte ind i foråret.

DeiC tilbyder mødetjenesten Zoom til universiteter og institutioner på forskningsnettet, og når man anvender digitale (møde)tjenester, gælder det selvfølgelig altid, at man skal være påpasselig med sikkerheden for at undgå eksempelvis Zoombombing.

Zoombombing er en betegnelse for, at en uvedkommende tiltvinger sig adgang til et Zoom-møde ved at gætte et møde-id og eksempelvis lytter med eller i værste fald ødelægger mødet.

Den version af Zoom som DeiC tilbyder til universiteter og institutioner, er i de sidste par år vokset i popularitet.

Men i marts tog det for alvor fat.

Det skyldes naturligvis hjemsendelsen og et nyt behov for kontakt via videotjenester, hvilket altså har sendt antallet af mødetimer i vejret med ikke mindre end raketfart for marts, april og maj.

Sikkerheden i Zoom er naturligvis til debat i en tid, hvor fjernundervisning anvendes i stor stil.

Der kommer mange spørgsmål til dette område, og derfor har vi samlet dem i en FAQ, der løbende opdateres i takt med, at der komme nye svar.

En af de mere omfattende henvendelser om vurderingen af sikkerheden i Zoom kommer fra Aarhus Universitets (AU) databeskyttelsesrådgiver, som har kontaktet DKCERT, der er en del af DeiC. Et spørgsmål, der kræver et detaljeret svar.

Her efter den første uge med Corona-krisen kan vi konstatere at trods en mangedobling af forbruget, er det stort set lykkedes for DeiCs tjenester at følge med efterspørgslen, således at undervisning, forskning og øvrige aktiviteter har en reel mulighed for at fortsætte online.

Men det har ikke været uden udfordringer.

DeiC udbyder videomødetjenesten Zoom, som er et oplagt valg, når der skal afholdes møder på distancen.

Her får du en oversigt over og guide til, hvordan du kan anvende tjenesten. 

Oprettelse og opstart

Nedenstående eksempler tager udgangspunkt i evalueringsinstans ved DeiC og landingssiden hertil: deic.zoom.us

Udskift URL til DeiCs landingsside med URL til landingssiden for din hjemmeorganisation: 

DeiCs video- og samarbejdstjeneste Zoom har med Corona-krisen fået flere brugere end nogensinde før. Den gode nyhed er, at Zoom i weekenden er blevet opgraderet til at kunne klare 20.000 samtidige brugere i den fællesnordiske installation hos NORDUnet og yderligere 100.000 i AWS-clouden i Stockholm.

Der har ikke på noget tidspunkt været egentlige kapacitetsproblemer, men i sidste uge var der en overgang problemer med at logge ind. Det skulle være løst nu, samtidig med at Zoom nu er klar til alle de nye brugere.

Begrundelsen for at sende Avaya Scopia på pension er, at løsningen efterhånden har for mange svagheder til at være en moderne videomøde-løsning.

Da Avaya Scopia blev introduceret for ni år siden, var det en enkel og brugervenlig løsning, men teknologien og udviklingen har betydet, at vejen er blevet banet for nye kræfter.

Det er ikke en tilfældighed, at det er Zoom, som skal erstatte Avaya Scopia og overtage trafikken. Dette videokonferencesystem er nemlig langt bedre til eksempelvis at arbejde på tværs af platforme og siloer – en af Avaya Scopias svagheder.

Da Statsbiblioteket i Aarhus og Det Kongelige Bibliotek i København i 2017 blev fusioneret under én institution, som Det Kgl. Bibliotek, opstod der samtidig et behov for kommunikation mellem medarbejderne i København og Aarhus.

”Vi skulle løse et praktisk problem med hensyn til, hvordan vi kunne afvikle mødeaktivitet uden at rejse frem og tilbage mellem landsdelene,” fortæller Frank Lund, der er projektmedarbejder hos Det Kgl. Bibliotek i Aarhus.