National HPC Center

Den 1. marts blev det nationale HPC-landskab udvidet betragteligt. DeiC national HPC Type 1 blev udvidet til også at omfatte infrastruktur på Aalborg Universitet, ligesom DeiC national HPC Type 3 nu også er i drift.

”Målgruppen for Type 1 er forskere, der gerne vil have hurtig adgang til store ressourcer. Type 1 er nemmere at gå til end f.eks. Type 2, og skal også fungere som et springbræt for nye brugere, der ikke er så bekendte med HPC. For dem skal det gerne bare føles som endnu et program på deres computer,” siger Claudio Pica, der er leder af SDU eScience Center.

Mere end 200 nye videnskabelige publikationer blev indsamlet i januar måned sammen med HPC-anlæggene og deres brugere. DeiC har opdateret listen over forskningsresultaterne fra de tidligere tre nationale HPC-anlæg i perioden 2015 til 2020, der også inkluderer ca. 20 publikationer fra 2021.

DeiCs bestyrelse nedsatte i maj 2019 en arbejdsgruppe med deltagelse fra alle universiteter, som skulle rådgive bestyrelsen om det fremtidige danske landskab for High Performance Computing (HPC). Arbejdsgruppen kom med deres anbefalinger i september samme år, og universiteterne og DeiC har siden arbejdet på at få realiseret dem og få etableret samarbejdsaftaler for de kommende år.

Det arbejde er nu faldet på plads, og der er lagt en plan for fremtidens danske HPC-landskab.

DeiC arbejder løbende på oversigten over hvilke forskningspublikationer, der har gjort brug af de tre nationale HPC-anlæg (High Performance Computing).

Tallene indsamles, analyseres og offentliggøres i vores publikationsliste, der nu omfatter hele perioden mellem 2015 og 2019 (og en enkelt publikation fra 2020). Det betyder, at der samlet set er registreret 835 forskningspublikationer gennem en periode på fem år. I 2018-opgørelsen var tallet på 576.

DeiCs bestyrelse inviterer nu universiteter, eller konsortier af universiteter, til at indsende interessetilkendegivelser om etablering og drift af de nationale HPC-centre for den kommende 3-årige periode.

Det gøres på baggrund af Strategi for Nationalt samarbejde om Digital Forskningsinfrastruktur, der har til formål at styrke det nationale samarbejde om den digitale forskningsinfrastruktur og sikre de danske forskere adgang til digital infrastruktur i verdensklasse. 

DeiC arbejder løbende på oversigten over hvilke forskningspublikationer, der har gjort brug af de nationale HPC-anlæg. Tallene indsamles, analyseres og offentliggøres i vores Publikationsliste, der nu omfatter hele perioden mellem 2015 og 2018.

Tallene viser tydeligt, at supercomputere bliver anvendt i større og større omfang. Næsten 600 publikationer synliggør således brugen af national HPC i dansk forskning i de fire år. Antallet af videnskabelige publikationer har kun været stigende gennem perioden.

Supercomputing bragt ned i øjenhøjde.

Det er den korte beskrivelse af denne video, der på fineste vis beskriver og fortæller, hvordan Danmarks kraftigste life-science-supercomputer regner på eksempelvis præcisionsmedicin til forbedring af folkesundheden.

High-performance computing (HPC) er en meget specialiseret disciplin, hvor eksperterne til tider kan tale i et teknisk sprog, der kun er for de indviede, men i videoen bliver det komplicerede stof forklaret på en forståelig og underholdende måde, uden at indholdet bliver udvandet.

European High Performance Computing (EuroHPC) er en gruppe af europæiske lande, der vil fokusere på High Performance Computing (HPC), og nu melder Danmark sig som stiftende medlem.

Fællesskabet skal samle europæiske og nationale ressourcer, der kan skabe supercomputer-resultater og en datainfrastruktur i topklasse.

Fordelen ved at arbejde på tværs af grænser er, at der kan bygges et økonomisk og konkurrencedygtigt HPC-økosystem, hvor man i fællesskab kan erhverve og drive supercomputerne samt de tilhørende tjenester og applikationer.

National HPC, også kendt som supercomputere, blev introduceret i DeiC-regi for cirka fire år siden som en ny mulighed til de danske forskere.

Der er således stillet tre nationale supercomputere til rådighed for danske forskere, henholdsvis Abacus 2.0 hos SDU, Computerome hos DTU og Kulturarvsclusteret hos Det Kgl. Bibliotek.

Det er naturligvis altid en spændende proces, når nye arbejdsredskaber tages i brug og ikke mindst, når det handler om de resultater, som følger i kølvandet på ny teknologi.