DeiC står i de kommende år over for en stor og meget spændende opgave med at samarbejde med universiteterne om opbygning af et nationalt landskab, der understøtter danske forskeres behov for supercomputing, support og kompetenceudvikling.
Hvis du har interesse for at koordinere implementeringen af et velfungerende og sammenhængende nationalt system med kollegaer både centralt og på universiteterne, så er det nu du skal sende en ansøgning afsted.
DeiC er nemlig på jagt efter en chefkonsulent til koordinering af de nationale HPC-aktiviteter.
DeiC konference 2019 er nu løbet af stablen, og årets udgave blev den hidtil største med hele 222 deltagere. I nyhedsbrevet kan du finde links til både historier fra begivenheden samt video og billeder fra de to spændende dage i Fredericia.
Vi har også valgt at sætte fokus på supercomputing og i den forbindelse naturligvis på LUMI-projektet, hvor det første fysiske møde i ”LUMI Strategic Committee” afholdes i København den 2. december 2019. Hosting-aftalen mellem CSC og EuroHPC er ligeledes blevet underskrevet og arbejdet med at bygge computeren kan gå i gang.
Nu er det formelle helt på plads mellem finske CSC IT Center for Science Ltd. og European High-Performance Computing Joint Undertaking (EuroHPC JU).
Aftalen om at én af de tre pre-exascale-supercomputere skal bygges hos CSC i Kajaani, Finland, er nemlig netop blevet underskrevet af parterne. Projektet er døbt LUMI (Large Unified Modern Infrastructure).
Et konsortium bestående af ni lande, herunder Danmark, arbejder på højtryk for at bygge en af verdens kraftigste supercomputere med henblik på at give forskningen i Europe et digitalt kvalitetsløft.
Computerprojektet er blevet døbt LUMI (Large Unified Modern Infrastructure), og maskinen skal fysisk placeres i Finland. LUMI betyder i øvrigt snefnug på finsk.
”Jeg har aldrig hørt om et lignende samarbejde omkring en computer.”
Sådan lyder det fra Kimmo Koski, der er administrerende direktør for CSC i Finland, hvor en af verdens kraftigste forskningscomputere skal bygges og sættes i drift inden for det kommende år.
Samarbejdet henviser til det konsortium, som i fællesskab skal skabe LUMI (Large Unified Modern Infrastructure) – en supercomputer dedikeret til forskning.
DeiC har ansat Troels Rasmussen som Open Science Koordinator fra den 1. november 2019.
I DeiC skal han blandt andet indgå i EU-projektet, EOSC-Nordic, hvor han får ansvaret for Open Science-aktiviteterne med fokus på at styrke samarbejdet mellem projektets interessenter.
Kombinationen af supercomputere og teknologier som eksempelvis kunstig intelligens er en væsentlig cocktail, der skal være med til at drive videnskabs- og forskningsaktiviteter og derved styrke Europas konkurrenceevne i fremtiden.
I den forbindelse spiller European High Performance Computing (EuroHPC) en nøglerolle.
Tidligere på året blev der nedsat to arbejdsgrupper med henblik på at udarbejde forslag til det fremtidige nationale landskab for digital forskningsinfrastruktur.
En gruppe har set på området storage og datamanagement, mens den anden har haft fokus på high performance computing (HPC).
De otte universiteter har hver især udpeget en repræsentant til hver gruppe for at sikre en solid forankring til uddannelsesinstitutionerne.
Forskere ved danske institutioner kan nu igen søge om gratis regnetid hos PRACE, der står for Partnership for Advanced Computing in Europe. Den 20. september åbnede PRACE nemlig årets sidste ansøgningsrunde om gratis regnekraft.
Ansøgningsrunden lukker igen den 29. oktober kl. 10, og ansøgerne får svar i slutningen af marts 2020. Regnetiden skal derefter udnyttes i perioden fra den 1. april 2020 til den 31. marts 2021.
Der uddeles to forskellige slags adgang til de europæiske supercomputere, både etårig adgang og flere års adgang.