Eduroam - adgang til trådløst netværk på campus over det meste af verden - anvendes i høj grad som det trådløse netværk på de danske universiteter til fordel for studerende og ansatte. Men der er jo også behov for netværk, når man ikke lige er på campus, - også i studie- eller arbejdsmæssigsammenhæng. Og har vi i Danmark ikke været så kreative i brugen, som nogle af de andre lande, der også er med i eduroam-aftalen.
eduroam®, den sikre roamingforbindelse for forskere, lektorer og studerende i mere end 50 lande i verden fejrer sit 10 års jubilæum med mere end 5.000 lokaliteter alene i Europa. I Danmark anvendes eduroam af flere universiteter som standard trådløst net på campus, hvilket gør det meget let for brugerne at besøge andre institutioner i ind- og udland, hvor de med deres daglige brugerid kan tilgå nettet uden at skulle tildeles et gæstelogin.