DeiC har ansat Lars Fabricius Kierkegaard i en stilling som chefkonsulent.
Hans arbejdsopgaver bliver blandt andet at drive og udvikle eksisterende løsninger som Eduroam, der er et globalt samarbejde, som giver adgang til det trådløse net på forsknings- og uddannelsesinstitutioner i hele verden.
Ligeledes skal han være med til at koordinere arbejdet med internationale samarbejdspartnere for at skabe endnu bedre løsninger, der kan understøtte danske forskere i deres arbejde.
DeiC er en virtuel organisation, der har til formål at understøtte Danmark som eScience-nation gennem levering af digital infrastruktur til forskning og forskningsbaseret undervisning.
Det betyder, at DeiC tilbyder en hel stribe tjenester, som supplerer den digital infrastruktur på de danske universiteter og andre institutioner inden for forskning og uddannelse.
Med denne lille folder kan du hurtigt og nemt få overblikket over, hvordan organisationen hænger sammen og hvilke tjenester, som er tilgængelige.
National HPC, også kendt som supercomputere, blev introduceret i DeiC-regi for cirka fire år siden som en ny mulighed til de danske forskere.
Der er således stillet tre nationale supercomputere til rådighed for danske forskere, henholdsvis Abacus 2.0 hos SDU, Computerome hos DTU og Kulturarvsclusteret hos Det Kgl. Bibliotek.
Det er naturligvis altid en spændende proces, når nye arbejdsredskaber tages i brug og ikke mindst, når det handler om de resultater, som følger i kølvandet på ny teknologi.
Supercomputeren regner, til du segner, men hvilke videnskaber har egentlig fundet vej til supercomputerne ABACUS 2.0 og COMPUTEROME i perioden 2015-2017 og hvad er der kommet ud af forskningen?
Det spørgsmål besvarer Lene Krøl Andersen og Birgitte Vedel Thage fra DeiC i denne podcast, der tager fat om de konkrete resultater, der er skabt via forskernes arbejde med de nationale beregnings-giganter.
I denne episode af Supercomputing i Danmark får du svaret på, hvor god forskningen bliver, når der anvendes HPC.
Den 23. oktober 2017 blev de første kopper kaffe sat på bordet, computerskærmene klappet op og mødeagendaen om udfordringer forbundet med GDPR fundet frem.
Datoen var nemlig startskuddet til oprettelsen af et landsdækkende netværk for databeskyttelsesrådgivere, og det har vist sig at være en rigtig god idé.
Den nye kontrakt mellem DeiC og Arkitektskolen i Aarhus betyder, at Helle Meldgaard skal være ny databeskyttelsesrådgiver (DPO, Data Protection Officer) på Arkitektskolen. Hun skal således hjælpe med at tilrettelægge skolens processer, så de overholder forordningen i behandlingen af persondata.
Ansættelsen sker som led i DeiCs DPO-tjeneste, der kan hjælper forsknings- og uddannelsesinstitutioner med at overholde databeskyttelsesforordning.
Nu er DeiC årsrapport 2017 kommet tilbage fra trykkeriet, og den ligger således klar i en dugfrisk udgave til den læselystne med interesse for digital infrastruktur til forskning og uddannelse.
Rapporten giver det samlede overblik over DeiC-aktiviteterne i grafer, tal og artikler om organisationens arbejde og handlinger i 2017.
Sammen med resten af kommunikationsteamet skal Nicolai Devantier være tovholder på nyheder og informationsmateriale til brug på web, i nyhedsbreve, rapporter samt kontakt til pressen.
Stillingen er delt, så halvdelen af tiden arbejder Nicolai Devantier med opgaver for DeiC generelt, mens den anden halvdel er afsat til opgaver for DKCERT.
Lene Krøl Andersen, der leder DeiC eScience kompetencecenter i Danmark bliver nu også en del af NeiCs ledelsesteam. Hun bliver derfor en af krumtapperne i det nordiske samarbejde, som bygger bro mellem forskningsmiljøer og teknologi.
En af hovedopgaverne for Lene Krøl Andersen og resten af ledelsen i NeiC er at integrere Open Science-ind i både Nordiske og nationale forskningsmiljøer i tæt samarbejde med de nationale eInfrastruktur-leverandører.
Den firewall, som beskytter alle DeiCs websteder, herunder www.deic.dk, mistede forbindelsen til resten af nettet omkring kl. 10.27. Der er nu lavet en midlertidig løsning på problemet.
For at sikre stabiliteten bedst muligt vil DeiC i et ekstraordinært servicevindue i eftermiddag kl. 13.00 udføre en permanent løsning på problemet. Servicevinduet vil igen medføre en kortvarig afbrydelse af forbindelsen til alle websteder. Varigheden forventes højst at blive to minutter.