René Løwe Jacobsens opgave bliver blandt andet at koordinere brugen af supercomputere i national sammenhæng og at indgå i de internationale samarbejder om brugen af HPC, eksempelvis Partnership for Advanced Computing in Europe (PRACE) og det netop indgåede samarbejde omkring European High Performance Computing (EuroHPC).
European High Performance Computing (EuroHPC) er en gruppe af europæiske lande, der vil fokusere på High Performance Computing (HPC), og nu melder Danmark sig som stiftende medlem.
Fællesskabet skal samle europæiske og nationale ressourcer, der kan skabe supercomputer-resultater og en datainfrastruktur i topklasse.
Fordelen ved at arbejde på tværs af grænser er, at der kan bygges et økonomisk og konkurrencedygtigt HPC-økosystem, hvor man i fællesskab kan erhverve og drive supercomputerne samt de tilhørende tjenester og applikationer.
I dette nyhedsbrev inviterer vi dig til at se nærmere på programmet for DeiC konference 2018.
Hvis du ikke har tilmeldt dig, er det snart sidste chance: Vi skal have din tilmelding senest mandag den 1. oktober. Konferencen afholdes den 10.-11. oktober på Trinity Hotel og Konference Center i Fredericia.
Temaet for konferencen er: "Building the digital infrastructure for future research".
Mød vores sponsorer: Sponsorer og samarbejdspartnere er fundamentet for en god konference og naturligvis også på DeiC konference 2018.
En af de virksomheder, som du kan møde på konferencen, er Zybersafe, der har specialiseret sig i at kryptere data, så der er sikkerhed for, at uvedkommende ikke blander sig i transmissionen.
Programmet til DeiC konference 2018 er ved at være på plads, og der er rigtig mange spændende talere, som lægger vejen forbi Fredericia den 10. – 11. oktober for at give os indblik i deres forskning samt mulighederne i e-infrastruktur, specielt til forskning og uddannelse.
Temaet for konferencen er fremtidens digitale infrastruktur til forskning, og det er indenfor disse rammer, at der er oprettet fire forskellige spor med fokus på henholdsvis net, supercomputing, datamanagement og it-sikkerhed.
Da Statsbiblioteket i Aarhus og Det Kongelige Bibliotek i København i 2017 blev fusioneret under én institution, som Det Kgl. Bibliotek, opstod der samtidig et behov for kommunikation mellem medarbejderne i København og Aarhus.
”Vi skulle løse et praktisk problem med hensyn til, hvordan vi kunne afvikle mødeaktivitet uden at rejse frem og tilbage mellem landsdelene,” fortæller Frank Lund, der er projektmedarbejder hos Det Kgl. Bibliotek i Aarhus.
Forskningsnettet forbinder de danske universiteter og forskningsinstitutioner direkte med hinanden, med de andre forskningsnet i verden og med internettet generelt. Det betyder, at der er en række fordele ved at anvende forskningsnettet fremfor en almindelig opkobling hos en kommerciel internetudbyder.
Du kan godt glæde dig til den 10.-11. oktober 2018, hvor alle inden for e-infrastruktur til forskning og uddannelse samles til årets DeiC konference på Trinity Hotel og Konference Center i Fredericia.
Samtidig kan du glæde dig over at få rabat på tilmeldingen, men tilbuddet løber kun frem til onsdag den 15. august, så du skal være hurtig på tasterne.