Computerome

"Hvad kan vi lære af oldtidsgenetik?" Det er titlen på den afsluttende keynote på DeiC konference 2016, der finder sted i Kolding 4.-5. oktober.

Indlægget holdes af en Danmarks førende eksperter på området, professor Eske Willerslev fra Center for GeoGenetik under Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Hvordan bliver medlemmerne af en arbejdsgruppe gode til at samarbejde? Hvordan udvikler deres samarbejdsevner sig over tid?

Den type spørgsmål forsøger et forskningsprojekt under Dighumlab at finde svar på. I 60 dage følger projektet grupper af arkitektur- og designstuderende fra morgen til aften.

Alt hvad de studerende foretager sig bliver optaget på video – dels med faste kameraer i grupperummet, dels med bærbare GoPro-kameraer, som de studerende bærer på sig. Nogle optagelser er med 360 graders-kameraer.

Nogle bakterier kan direkte sprøjte proteiner ind i andre celler for at inficere dem. Det gælder fx klamydia, salmonella og listeria. Videnskaben har ganske godt styr på, hvordan indsprøjtningsfunktionen fungerer – men man ved mindre om, hvilke proteiner der bliver injiceret, og hvilke signaler de giver cellen.

Det forsøger et DeiC pilotprojekt nu at afdække.

Ved konferencen Version2 Datacenter modtog DeiC Nationale LifeScience Supercomputer, DTU (Computerome), prisen som Årets grønne datacenter. Prisen er indstiftet af Version2, kommunikationsfirmaet Frontal og energirådgivningsvirksomheden E|Optimo.

Forud for prisuddelingen gik en online konkurrence, hvor man kunne nominere og stemme på datacentre. Her fik en løsning fra NNIT flest stemmer.

Et forskningsprojekt vil kortlægge HLA-generne (humant leukocyt antigen) ved hjælp af DeiCs nationale life-science supercomputer.

HLA-systemet er med til at bestemme, om en organtransplantation lykkes. Hvis der er for store forskelle mellem HLA-molekylerne hos patienten og i transplantatet, kan det blive udstødt. Derfor er det vigtigt at kunne typebestemme HLA-systemet. Hvert individ har sin egen bestemte kombination af HLA-molekyler.

Den 30. maj står i supercomputerens tegn på Syddansk Universitet. På dagen kan deltagerne i National supercomputing-dag blive klogere på de muligheder, supercomputere giver forskerne.

Anledningen til temadagen er indvielsen af fase 2 af Abacus 2.0 på Syddansk Universitet. Med udvidelsen når den nationale supercomputer op på 584 regne-noder.

Temadagen er målrettet mod it-afdelingernes medarbejdere, supercomputer-tekniske systemadministratorer og infrastrukturmedarbejdere. Men forskere og andre interesserede er også velkomne til at høre og se, hvad supercomputing er.

DeiC eScience Kompetencecenter indbyder forskere til at køre pilotprojekter på DeiC Nationale LifeScience Supercomputer, DTU.

Forskerne får adgang til at bruge Computerome, som supercomputeren hedder, til forskningsprojekter med behov for store mængder regnekraft.

De udvalgte pilotprojekter får tildelt op til 40 timers teknisk support og 10.000 node-timer. En node-time er brugen af en computerenhed (node) i en time. Computerome er opbygget af 569 noder.