Det Internet vi kender i dag, er baseret på IPv4 (Internet Protocol). På grund af udsigten til at løbe tør for adresser udviklede man en ny protokol til håndtering af adressering i 1996. Den kaldes for IPv6 (IPv5 Internet Streaming Protocol blev aldrig til noget). Der har nu i nogle år været udsigt til, at man ikke længere kan få nye IPv4-adresser. Det er en realitet i f.eks. APNIC-regionen (Asien/Australien).
IPv6 er implementeret på forskningsnettets produktionsnet, således at IPv6 og IPv4 kører ved siden af hinanden i backbone og i forbindelserne til NORDUnet.
Der er også etableret en række IPv6-peerings til andre danske internetudbydere gennem DIX’en.
Forskningsnettet leverer udlandsforbindelser via NORDUnet og GÉANT.
NORDUnet
NORDUnet er et samarbejde mellem de nordiske forskningsnet. NORDUnet forbinder de nordiske forskningsnet og etablerer forbindelsen til resten af verden.
Der er mange måder at beskrive belastningen af de enkelte linjer i et net på. På forskningsnettet måles belastningen ved aktivt at spørge routerne om trafiktal for de forskellige linjer.
Trafikken måles på alle backbonestrækninger, udlandsforbindelser og de enkelte tilsluttede institutioner.
Alle målinger er offentligt tilgængelige og opdateres løbende.
Hvis der mangler en linje i oversigten, giv da venligst besked til Jan Ferré, så linjen kan blive tilføjet.
Dedikerede dataforbindelser: PTP (punkt-til-punkt) forbindelser er dataforbindelser, som er dedikeret til at betjene datatransmissionen mellem to lokationer, hvor man selv er ansvarlig for endepunkterne.
Byggeklodser til dit netværk: DeiC leverer punkt-til-punkt forbindelser enkeltvis, som parallelle forbindelser, eller flere forbindelser ad gangen. PTP-forbindelser kan således benyttes til at forbinde en, eller flere af dine adresser til dit netværk, eller til Forskningsnettet.
Når Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) placerer sin supercomputerinstallation i Island, bliver netværksforbindelsen afgørende. DeiC, NORDUnet og islandske RHnet leverer den livline, der forbinder meteorologerne i Danmark med den nye supercomputer.
Hos DMI er supercomputeren en uundværlig del af driftsapparatet. Uden supercomputer, ingen vejrudsigter.
Derfor havde folkene hos DMI mange overvejelser om driftsstabilitet og sikkerhed, før de traf beslutningen om at placere afløseren for instituttets nuværende supercomputer i Island.
Reglerne for tilslutning til forskningsnettet er forenklet. Nu er grundreglen, at brugerne må anvende forskningsnettet på samme måde og til de samme formål som deres institutions interne net. Er noget tilladt internt, gælder det som udgangspunkt også på forskningsnettet.
Det er en af konsekvenserne af nye regler for tilslutning til nettet, som DeiCs bestyrelse har vedtaget.
Brugerne af forskningsnettet får brug for større båndbredde, men efterlyser ikke mere avancerede tjenester i selve det optiske basisnet. Derfor bliver den næste generation af forskningsnettet et relativt simpelt og statisk system.
DeiC har stillet en række spørgsmål til de største institutioner på forskningsnettet om, hvordan de regner med at bruge nettet i fremtiden. Svarene skal bruges til den opgradering af netværket, der er planlagt til næste år.
Vi får med jævne mellemrum henvendelser om forholdet mellem FM-aftalen om datakommunikation og forskningsnettet, her kan du læse om reglerne.
Statslige institutioner (også med bevillingsformen "statsfinansieret selvejende institution" som f.eks. universiteterne) er forpligtet til at bruge Statens Indkøbs aftaler. Det fremgår af "Cirkulære om indkøb i staten", CIR nr. 9112 af 20.3.2012, §2, stk. 3.