Internationalt samarbejde giver 800 gigabit over Atlanten
Af Torben B. Sørensen, 20/04/18
Organisationerne Advanced North Atlantic (ANA) og Networks for European, American, and African Research (NEAAR) har indgået en samarbejdsaftale. Den har form af et Memorandum of Understanding, der senere kan føre til mere konkret samarbejde.
Aftalen indebærer, at organisationerne deler kapacitet, yder backup-kapacitet til hinanden og driver udvekslingspunkter med høj båndbredde.
ANA blev stiftet for to år siden af CANARIE, ESnet, GÉANT, Internet2, NORDUnet og SURFnet. NEAAR er finansieret af USA's National Science Foundation.