Global Network Architecture

Rigtig mange lande har en organisation, svarende til danske DeiC, der forsyner forskningsverdenen med netværk og tjenester.

Regionalt varetager NORDUnet forskningsnettet i Norden, og i Europa er det GÉANT, der tager hånd om netværksopgaven. Inden for en region eller et land er det således relativt nemt at styre, men på verdensplan er det en helt anden historie.

”Globalt er der ikke en stærk tradition for forskningsnetværk,” fortæller Erik-Jan Bos, Strategy & Policy Officer hos NORDUnet, da vi møder ham på havnen i Helsingør i en pause på NORDUnet konference 2018.

Organisationerne Advanced North Atlantic (ANA) og Networks for European, American, and African Research (NEAAR) har indgået en samarbejdsaftale. Den har form af et Memorandum of Understanding, der senere kan føre til mere konkret samarbejde.

Aftalen indebærer, at organisationerne deler kapacitet, yder backup-kapacitet til hinanden og driver udvekslingspunkter med høj båndbredde.

ANA blev stiftet for to år siden af CANARIE, ESnet, GÉANT, Internet2, NORDUnet og SURFnet. NEAAR er finansieret af USA's National Science Foundation.

En gruppe teknikere fra forskningsnet rundt om på kloden er gået sammen om at definere en standard for, hvordan netværk kan sammenkobles. Bag Global Network Architecture (GNA) står GNA Technical Working Group.

Arbejdsgruppen har for nylig lanceret denne video, der forklarer ideen og principperne bag netværksarkitekturen.

Seks internationale forskningsnet i USA og Europa er gået sammen i organisationen Advanced North Atlantic Collaboration (ANA): CANARIE (Canada), ESnet (USA), GÉANT (Europa), Internet2 (USA), NORDUnet (Norden) og SURFnet (Holland). De driver netværk med en samlet kapacitet på 640 Gbit/s. Hertil kommer 100 Gbit/s kapacitet fra Networks for European, American and African Research (NEAAR).

Ud af de i alt 740 Gbit/s transatlantisk båndbredde er de 400 Gbit/s bredt tilgængelige, mens 340 Gbit/s drives af ESnet specifikt til forskere inden for energi, klima og astronomi.