Vær vært for en BoF på DeiC konferencen
Af Torben B. Sørensen, 19/04/17
BoF (Birds of a Feather) er en lille konference i konferencen, hvor folk med interesse i et bestemt emne mødes for at tale om det.
Programkomiteen er i gang med at planlægge dette års DeiC konference, der finder sted den 26.-27. september på Comwell Kolding. Temaet for årets konference er "Fra e-infrastruktur til open science."
Lige som sidste år bliver der mulighed for at deltage i BoF-sessioner.
En BoF er en god lejlighed til at vende et emne eller problem med en gruppe mennesker, man ellers ikke nødvendigvis ville møde.