Bestyrelsesformand Børge Obel benyttede åbningen af den årlige konference for eScience og e-infrastruktur i Kolding i dag til at slå et slag for en fælles national vision for eScience. Begrebet dækker over brugen af it i forskningen. E-infrastruktur består af de computere, programmer og netværk, der gør eScience mulig.
DeiC (Danish e-Infrastructure Cooperation) blev stiftet i 2012 for at fremme eScience i Danmark. Organisationen har opbygget aktiviteter inden for netværk, supercomputere og datamanagement. Det er godt, men nu skal vi videre, sagde Børge Obel.
Danmarks største supercomputer, DeiC Nationale HPC, SDU, er placeret på plads 258 på juni-udgaven af TOP500-listen. På den forrige liste lå den daværende største danske supercomputer, Computerome, som nummer 235.
DeiC (Danish e-Infrastructure Cooperation) understøtter brugen af it til forskning og uddannelse. Rapporten viser, at 2015 igen var et år med stabil drift på forskningsnettet og fremgang i anvendelsen af DeiCs netunderstøttede services.
Siden 1991 har DKCERT beskyttet forskeres og studerendes netværk og computere mod misbrug. I 2015 behandlede organisationen over 160.000 hændelser. Langt de fleste var dog advarsler om potentielle risici snarere end egentlige angreb.
Pressemeddelelse: 57 procent af danske borgere bruger det samme password til flere online tjenester. Det fremgår af rapporten Borgernes informationssikkerhed 2015, som sikkerhedsorganisationen DKCERT har udarbejdet for Digitaliseringsstyrelsen.
Genbrug er normalt positivt, men ikke når det gælder passwords. Hvis en hacker får adgang til det password, en borger har brugt på en enkelt tjeneste på internettet, kan hackeren let undersøge, om passwordet også virker på andre tjenester.
Behandling af Big data er ikke længere forbeholdt forskere inden for teknik og naturvidenskab. Med den nye supercomputer DeiC Nationale Kulturarvscluster, Statsbiblioteket i Aarhus får forskere inden for humaniora nemlig mulighed for at dykke ned i massive datasæt fra millioner af tv- og radioudsendelser, hjemmesider og historiske aviser og analysere dem. Dermed bliver det meget lettere for forskerne at bedrive kvantitativ forskning og dermed vise sammenhænge, vi ikke har kendt før og berige os med ny viden om dansk mediekultur og kulturhistorie.
Mængden af data fra forskningsprojekter vokser eksponentielt. Det giver udfordringer for videnskaben: Hvordan kan forskerne gemme deres data for eftertiden, så andre forskere kan få glæde af dem? Det spørgsmål skal det nationale forum for forskningsdatamanagement i de kommende år finde svar på.
DeiC (Danish e-Infrastructure Cooperation) er en virtuel organisation under Uddannelses- og Forskningsministeriet. DeiC har nået meget i 2014, herunder åbningen af det første af tre planlagte nationale supercomputercentre. Væksten i brugen af højhastighedsnetværket forskningsnettet fortsatte, og en national strategi for lagring af data fra forskningsprojekter blev vedtaget. Det fremgår af DeiC Årsrapport 2014, som netop er udsendt.
DKCERT, som er en sikkerhedsorganisation under DeiC (Danish e-Infrastructure Cooperation), behandlede i 2014 i alt 65.267 sikkerhedshændelser. Det er mere end en tredobling i forhold til 2013.
Stigningen viser, at trusler mod informationssikkerheden er et stigende problem, som universiteterne skal tage alvorligt. Tallene fremgår af DKCERT Trendrapport 2015, som udkommer i dag.