Panopto
Hvad er Panopto?
Panopto er en all-in-one videoplatform, der har haft sit udspring i universitetsverdenen med det formål, at det skal være enkelt at producere, redigere og dele videoindhold. Panopto understøtter især brugergeneret videoindhold, og er særlig anvendeligt til undervisning pga. alsidig understøttelse af arbejdsgange ved uddannelsesinstitutionerne.
Programmet understøtter videoproduktioner, hvor brugeren - og ikke teknologien - er i fokus, og er dernæst velegnet til auditorie-optagelser.
Hvad tilbyder Panopto?
- Upload og transkodning til både multistream og singlestream.
- Optagelse af præsentationer via desktopoptager, mobil-applikation, almindelig browser, eller automatisk optagelse af auditorieundervisning.
- Mediehåndtering, herunder udvidet redigering i almindelig browser, metadata, kommentering, bogmærker, noter, quiz, abonnement m.m.
- Egen, indbygget transskribering af audiospor og skærmtekster
- Publicering til portaler, herunder eget websted, RSS til iTunes, upload af singlestream til YouTube m.m.
- Integration med en række LMS-systemer sikrer adgang via kendt brugergrænseflade, samt bruger- og gruppespecifik adgangskontrol til medier.
- Streaming af multistream fra desktop eller auditorier via en række produktionsscenarier
- Søgbarhed på tværs af både titler, metadata, undertekster, transskriberinger af skærmindhold m.m.
- Statistik- og analyseværktøjer, f.eks. hvilke videoer der ses i sin fulde længde
Hvem kan bruge Panopto?
Brugere: Uddannelses- og forskningsinstitutioner i Danmark kan anvende Panopto-servicen via en institutionslicens gennem DeiC. Arbejdsgange for både undervisere, studerende, administratorer og andre ansatte ved institutionen er understøttet.
Hvad kræver det at bruge Panopto?
Udstyr: Panopto kræver ikke det store tekniske setup. Brugerne kan anvende helt almindelige enheder, eksempelvis computeren eller mobiltelefonen sammen med Panoptos klientsoftware eller web-applikation. Optagerprogrammet i Panopto gør det muligt at lave skærm- og videooptagelser, eller streame live over internettet.
Redigering sker via Panoptos webportal i en almindelig browser, hvor optagelsen kan tilpasses, og en række andre elementer som indeksering, quiz, link mm. kan tilføjes.
Auditorieoptagelser understøttes via dedikeret tredjepartshardware, eller man kan benytte Panopto software-recorder på almindelig PC-udstyr. Løsningen vil typisk være konfigureret med en tavle-PC, der gør det nemt for en underviser, at starte optagelsen via en simpel ”virtuel knap”.
Hvad med jura, sikkerheden og persondata?
- Adgangskontrol: Adgangskontrol sker via WAYF med brugernes eget brugernavn og adgangskode fra institutionen.
- Kryptering: Data beskyttes med kryptering i transmissionen og i opbevaring.
- Dataopbevaring: Optagelser opbevares hos NORDUnet’s datacenter i Danmark.
- Logning: Statistik og logning af adgang til medier kan tilgås under Panoptos administrationsmodul.
- Backup: Data beskyttes via spejling af diske, og dublering af indhold til 2 lokationer.
- Brugerens rettigheder: Den lokale institution kan understøtte retten til indsigt, sletning, rettelse og portering.
- Databehandleraftale: DeiC tilbyder databehandleraftale på baggrund af underdatabehandleraftale mellem DeiC og NORDUnet.
Hvad koster det at bruge Panopto?
Prismodel: Panopto er ikke en del af den samlede pris for tilknytning til forskningsnettet, men kræver særskilt betaling.
Volumenrabat: Prisen er afhængig af samlet antal studenterårsværk ved institutionen.
Hvor får jeg support?
Du kan se, om din organisation har Panopto fra DeiC her (link kommer).
- Selvhjælp: Brugervenlige support-sider findes under https://support.panopto.com
- Lokal support: Slutbrugersupport leveres fra egen organisation. Du kan se om din institution har Panopto her.
- Systemsupport: Systemsupport leveres af DeiC via videokonf@deic.dk samt tel: 3588 8202 (9.00-16.00)
Driftsstatus: Repræsentanter og dedikerede brugere opfordres til at abonnere på drifts- og servicemeddelelser under https://serviceinfo.dk
Hvis du ønsker at få en aftale om brug af Panopto:
Tjenesteansvarlig: Thorkild Jensen, thorkild.jensen@deic.dk tel: +45 3588 8202
Juridisk ansvarlig: DeiC, DTU (CVR 30 06 09 46) (Databehandler)
Hostingpartner: NORDUnet (underdatabehandler)
Systemleverandør: Panopto (underdatabehandler)