Henrik Larsen bliver chef for DKCERT

Af Torben B. Sørensen , 12/02/15
Københavns Universitets informationssikkerhedschef bliver ny leder af DKCERT.

Den 1. marts tiltræder Henrik Larsen stillingen som chef for DKCERT under DeiC.

Henrik Larsen kommer fra en stilling som informationssikkerhedschef på koncernbasis ved Københavns Universitet. Han er oprindelig uddannet historiker, men har siden videreuddannet sig til merkonom og taget en række certificeringer inden for it-ledelse og informationssikkerhed. Han var tidligere driftschef med ansvar for it-infrastrukturen på universitetet.

Han er 60 år og bor i Nykøbing Falster.

Henrik Larsen afløser Shehzad Ahmad, der var chef for DKCERT fra 2007 til februar 2015.

Der er kombineret velkomst- og afskedsreception for Henrik Larsen og Shehzad Ahmad torsdag den 26. februar 2015 kl. 14-16 hos DKCERT, DTU, Bygning 305, mødelokale 205 på anden sal. Brugere, leverandører, samarbejdspartnere og kolleger er velkomne.

Relaterede nyheder

Relateret indhold