Stor DKCERT-rapport om informationssikkerhed

Af Nicolai Devantier , 02/06/20
DKCERTs Trendrapport 2020, der indeholder analyser, indsigt og anbefalinger til universiteterne om informationssikkerhed, er klar.

I år er omdrejningspunktet for DKCERTs Trendrapport krisehåndtering, ikke mindst fordi, at 2019 bød på flere voldsomme cyberangreb mod eksempelvis Norsk Hydro og Demant.

Forskningsnettet

Emnet har desuden vist sig at blive aktuelt i forhold til den igangværende pandemi, der desværre understreger, at kriser kommer. Derfor skal man være forberedt på dem, have kommunikeret og øvet det planlagte kriseberedskab, så alle ved, hvad der skal gøres - for når uvejret bryder løs, bedømmes man på sin forberedelse.

Ny trusselsvurdering

Et nyt tiltag i rapporten er udarbejdelsen af en trusselsvurdering for universitetssektoren. Her foretages en vurdering af troværdigheden og alvoren af en potentiel trussel såvel som sandsynligheden for, at truslen bliver en realitet. Selve trusselsvurderingen kan du finde bagerst i rapporten.

I Trendrapport 2020 kan du naturligvis også finde sikkerhedsanbefalinger til universiteterne og statistikker fra DKCERT’s sikkerhedsanalytikere om forskningsnettet.

Sidst, men ikke mindst, er Telesektorens Decentrale Cyber- og Informationssikkerhedsenhed flyttet ind hos DKCERT i 2019, hvilket er til gavn for teleselskaberne og samtidig bibringer værdi til DeiCs medlemmer.

Du kan læse hele rapporten her (PDF).

Læs mere:

Relaterede nyheder

Relateret indhold