Se videoen: Sådan virker en dedikeret life-science-supercomputer

Af Nicolai Devantier , 07/01/19
Computerome er en dedikeret supercomputer, der understøtter life-science-forskning af højeste kvalitet. Her får du forklaringen på, hvad den bruges til, og hvorfor supercomputing giver mening i forskningen.

Supercomputing bragt ned i øjenhøjde.

Det er den korte beskrivelse af denne video, der på fineste vis beskriver og fortæller, hvordan Danmarks kraftigste life-science-supercomputer regner på eksempelvis præcisionsmedicin til forbedring af folkesundheden.

High-performance computing (HPC) er en meget specialiseret disciplin, hvor eksperterne til tider kan tale i et teknisk sprog, der kun er for de indviede, men i videoen bliver det komplicerede stof forklaret på en forståelig og underholdende måde, uden at indholdet bliver udvandet.

 

Computerome animation from SCIENTIFICA on Vimeo.

 

DeiC Nationale LifeScience HPC og Datacenter er et samarbejde mellem DeiC, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet.

Computerome hører til blandt landets kraftigste, og den er udstyret med 16.048 CPU-kerner og 92 terabyte hukommelse.

Forskning inden for life-science stiller krav til såvel omfanget af online data som til overførselshastigheden mellem storage og beretningsdel og til omfanget af fysisk lager tæt på beregningselementerne.

Supercomputeren, der er placeret på DTU Risø, lever op til disse krav.

Fakta om Computerome

  • Selve supercomputeren fylder et område på 50 m2 og bruger én megawatt i strøm.
  • Supercomputeren er grøn: kølevandet bliver sendt tilbage i fjernvarmesystemet og udnyttet.
  • Supercomputeren kan rumme 7,5 petabyte data – alle amerikanske forskningsbiblioteker rummer tilsammen 2 petabyte data.
  • Hewlett Packard XL230 - 128GB, 2x E5-2683v3 Intel processor med hver 14 kerner
  • Hewlett Packard DL560 - 1TB, 4x E5-4610v2 Intel processors med hver 8 kerner, der bringer computeren op på i alt 16.048 kerner.
  • Computeren har mere end 92 terabyte ekstrem hurtig hukommelse fordelt på over 560 servere.
  • Omkring 500 brugere fra ind- og udland vil bruge computeren. Bl.a. Beijing Genomic Institute.
  • Pris: 40 mio. kroner.

Computerome 2.0 er på vej. Det kan du læse mere om via nedenstående link.

Læs mere

Relaterede nyheder

Relateret indhold