Brugere skaber grafisk overblik over DeiC-tjenester

Af Torben B. Sørensen , 21/03/18
To brugere har udviklet en visuel stifinder til it-tjenester.

Kort over it-servicesHar du brug for at kommunikere online? Klik på kortet, og mulighederne inden for videokonferencer folder sig ud. Det ligner et mindmap over it-tjenester.

Bag kortet står webudvikler Bo Jensen og specialkonsulent Mads Ronald Dahl fra Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser (CESU) på Aarhus Universitet. De har arbejdet med at skabe et overblik over primært DeiCs forskellige tjenester, som brugerne kan benytte sig af i deres undervisning og forskning. Ideen er udviklet som led i den it-tjenesterådgivning, centret tilbyder.

Resultatet er blevet et interaktivt oversigtskort "IT Services". Brugerne kan blive ledt hen til lige netop den tjeneste, som kan anvendes til at løse deres specifikke opgaver.

Under fakta om tjenesten får man uddybende oplysninger om, hvordan man kommer i gang, forskellige måder at bruge tjenesten på, hvor man logger ind og henvisninger til support. Oversigtskortet er tilrettelagt således, at det løbende kan udbygges og redigeres.

Oversigtskortet befinder sig endnu i en pre-release version. Bo Jensen vil derfor gerne have feedback på ideen. Han hører også gerne fra andre institutioner, der kunne være interesseret i at skabe en oversigt for brugerne på denne interaktive måde.

Bo Jensen kan kontaktes på boje@cesu.au.dk

Læs mere

IT Services - visuel oversigt

Relaterede nyheder

Relateret indhold