Nordiske forskere udnytter supercomputere på tværs af landene
Tre forskningsprojekter fra de øvrige nordiske lande har fået tildelt regnekraft på DeiCs supercomputer Abacus 2.0. Samtidig har to danske forskningsprojekter fået mulighed for at køre på supercomputere i Island og Sverige.
Det er de første resultater af Dellingr-projektet fra NeIC (Nordic e-Infrastructure Collaboration). Projektet har til formål at etablere et samarbejde om at udveksle nordiske supercomputerressourcer.
Foreløbig har tre forskningsprojekter kørt på Abacus 2.0 i Odense:
- Effective Theory of Structure Formation, Island.
- Deep learning speech enhancement with blind features, Finland.
- Interactions between Hadley Cell and storm tracks in Aquaplanets, Norge.
Endvidere har to danske projekter anvendt ressourcer i vores nabolande:
- PolymerBlends, Syddansk Universitet, kørt i Island.
- 3D topology optimization of field enhancing nanostructures for upconversion, Aarhus Universitet, kørt i Sverige.
Regnekraften stilles gratis til rådighed. Endvidere giver Dellingr mulighed for at anvende andre typer supercomputerarkitekturer end dem, der er til rådighed i Danmark.
Danske forskere kan fortsat søge om regnetid via Dellingr-projektet.
Læs mere
- Få adgang til nordisk regnekraft, DeiC eScience Vidensportal
- Apply for resources, NeIC