DeiC-bestyrelsen er forlænget til udgangen af 2019

Af Torben B. Sørensen , 09/01/18
Styrelsen for Forskning og Uddannelse har forlænget DeiCs bestyrelse til udgangen af 2019. Samtidig får DeiC en ekstra bevilling på 3,5 millioner kroner for 2018.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse og Rektorkollegiet under Danske Universiteter har forlænget aftalegrundlaget for DeiC indtil udgangen af 2019.

På den baggrund har direktør Hans Müller Pedersen fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse besluttet også at forlænge bestyrelsens periode til udgangen af 2019.

Hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne har accepteret forlængelsen og fortsætter dermed i bestyrelsen. Eneste undtagelse er direktør Malou Aamund, Google Danmark, der på grund af nye opgaver forlader bestyrelsen med udgangen af april 2018.

Forlængelsen hænger sammen med, at Styrelsen for Forskning og Uddannelse og Rektorkollegiet har igangsat en strategiproces, der skal fastlægge en ambition for fremtiden for digital infrastruktur til dansk forskning. Det forventes, at den nye strategi kan træde i kraft per 1. januar 2020.

Ekstra bevilling

Uddannelses- og Forskningsministeriet har endvidere givet DeiC en ekstra bevilling på 3,5 millioner kroner for 2018 til at finansiere DeiCs udviklingsaktiviteter. Det handler primært om den fortsatte udvikling af datamanagementområdet og deltagelse i internationale projekter om open science.

Læs mere

 

Relaterede nyheder

Relateret indhold