Udvalg ser nyeste supercomputer-teknologi

Af Torben B. Sørensen , 23/02/16
Repræsentanter fra fem danske universiteter har i USA set ny og kommende teknologi inden for supercomputere. Det skete på konferencen ACM/IEEE Supercomputing Conference 2015 (SC15), der fandt sted i november.

En del af nyhederne blev givet under klausul, så dem må konferencedeltagerne ikke fortælle om, før produkterne er frigivet. For eksempel hørte de om AMD's kommende serverprocessorer i Opteron-serien med kodenavnet Zen.

Intel lancerede næste version af coprocessoren Xeon Phi, der får 72 kerner mod de nuværende 61. Den kommer både som et indstikskort til PCI-e og til at sætte direkte i en sokkel på motherboardet. Under klausul hørte deltagerne om fremtidige Xeon-processorer og Xeon Phi "Knights Landing" med mange kerner.

AMD står bag Boltzmann-initiativet, der skal udvikle en heterogen compute-compiler. Dermed skulle det blive muligt at køre C++- og CUDA-applikationer direkte på AMD-acceleratorer.

De danske deltagere er medlemmer af DeiC HPC TekRef. De kommer fra Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet. DeiC ydede et tilskud til turen.

Læs mere

DeiC SC15 Fact Finding Tour

DeiC HPC TekRef

Deltagerne på studieturen til Austin, Texas.

Relaterede nyheder

Relateret indhold