Husk at referere til brug af national HPC

For at skabe mere opmærksomhed omkring brugen af HPC i forskning, har man fra DeiCs bestyrelses side besluttet at stille en række krav, der skal opfyldes ved brug af de nationale HPC-anlæg. De nye krav til brug af de nationale ressourcer er gældende fra 1. maj 2021.

NB! Nu er det specificeret i HPC ressource allokerings nummeret, om man har benyttet HPC Type1-5.

Offentliggørelse af resultater

DeiC stiller nationale HPC-anlæg til rådighed for dansk forskning og for forskere med tilknytning til de danske universiteter. Hvis du som forsker, der har gjort brug af de nationale ressourcer, derfor offentliggør resultater fra beregninger udført på et Type 1-5 anlæg, er det vigtigt, at du anerkender og/eller citerer dette i dine publikationer, bogkapitler, postere med mere.

Generelt gælder det for mange HPC-anlæg, heriblandt også hvis man har brugt et PRACE grant, at der er krav om, at man nævner brugen af infrastruktur i et notat i den videnskabelige artikel, man sidenhen måtte udgive. Dette gøres for eksempel under ”Acknowledgements” elller ”Funding”. Det bliver nu også et krav, hvis man gør brug af de nationale HPC ressourcer i Danmark.

DeiC bruger oplysningerne til at få et overblik over det samlede antal publikationer, hvori der har været brugt nationale HPC ressourcer. Alt sammen er for at kunne dokumentere det videnskabelige output fra den nationale investering i HPC. Listen over publikationer, der har brugt de nationale ressourcer findes her: https://www.deic.dk/Supercomputere/HPC-Publikationer.

Instruktion til brugere

Brug af dit nummer fra HPC ressource allokering (DeiC-XX-Y-NUMMER):

Nedenfor er angivet, hvordan man kan referere til brug af de nationale HPC-anlæg. Den endelige tekst og udformningen kan dog ændres efter ønske. Dette er blot et udkast. Det er dog obligatorisk at angive DeiC-XX-Y-NUMMER, hvis du har benyttet national HPC (g.a. henviser til grant agreement).

  1. Benyt det allokerings nummer du gerne skulle have fået oplyst fra dit lokale Front Office på dit universitet.
  2. Nummeret skal indsættes ved publicering af resultater alt efter, hvor det passer ind i forhold til den template, som bliver brugt og eventuelle krav fra der, hvor artiklen/rapporten/etc. bliver publiceret.

Eksempel, der henviser til brug af HPC Type 1 tildelt af Front Office lokalt (L1) til en forsker på KU (Se flere eksempler nederst på siden):

”This work was partially supported by DeiC National HPC (g.a. DeiC-KU-L1-291125)
and by the “My_research” project (g.a. XX-YY-ZZ-283493)".

Har du ikke fået tildelt et HPC ressourcenummer:

  1. Kontakt dit lokale Front Office: https://www.deic.dk/Supercomputere/Front-Office.
  2. Oplys dit brugernavn, hvis du allerede har fået tildelt regnetid på et HPC-anlæg.

Testkørsler fra HPC Sandkasse-ressourcerne

  1. Hvis du har fået tildelt regnetid fra HPC Sandkassen via hpc-sandbox@listserv.deic.dk kan du sende en mail til samme adresse, hvis du ikke har fået oplyst dit DeiC-XX-S-NUMMER.
  2. Se mere om HPC Sandkassen her.

Instruktion til de ansvarlige tildelere

Front Office

Hvert universitet har fået tildelt en pulje med ressourcer. Det er denne pulje, som der tages tid fra, når der oprettes et nyt projekt for at tildele tid til brugerne. Brugeren skal have et DeiC-XX-Y-NUMMER tildelt (HPC referencenummer), der kan henvises til ved offentliggørelse af resultater. Der tildeles ét nummer per projekt.

Hvert enkelt universitet administrerer de lokale tildelinger og holder styr på dette, og det betyder, at DeiC ikke har nogen form for koordinering af numrene. Nummereringen benyttes som reference til tildelte HPC ressourcer (Se grå boks). Dette “fonds”-nummer tildeles af det lokale Front Office (Se de tre første eksempler i den grønne boks).

DeiC

En ekstra pulje med HPC ressourcer administreres af DeiC og bruges som såkaldt "sandkasse", der kan ansøges til kortvarige projekter, tests, studenterprojekter og lignende.
Læs mere her: https://www.deic.dk/da/Supercomputere/vejledninger-og-guides/Adgang-til-HPC-Sandkasse
Projekter fra denne ressourcepulje navngives som vist nederst i eksemplerne, og DeiC oplyser nummeret ved godkendt sandkasse bevilling.

DeiC-XX-Y-NUMMER

DeiC, refererer til infrastruktur udbyderen.

XX, er en forkortelse for universitets navn. Eksempler: KU (Københavns Universitet), DTU (Danmarks Tekniske Universitet), osv.

Y, beskriver HPC allokeringskategori og kan have 4 værdier eller flere:
    - L, Lokal
    - N, National
    - S, Sandbox
    - I, International 

NUMMER, er et fortløbende nummer, der er “lokalt” i forhold til dem, der tildeler det (F.eks. Front Office på universitetet).

BEMÆRK

Allokeringskategorien Y:
Denne specificerer også hvilket af de nationale HPC anlæg der er benyttet, og Y kan antage forskellige værdier, afhængigt af hvor ressource tildelingen kommer fra.

Type 1 - L1, N1 eller S1
Type 2 - L2, N2 eller S2
Type 3 - L3, N3 eller S3
Type 4 - L4, N4 eller S4
Type 5 - L5, N5 eller S5 (LUMI)

EKSEMPLER

DeiC-KU-L2-000056 refererer til lokal allokering af national HPC Type 2 til en forsker på KU
(Y=L for lokal tildeling af supercomputing), og det ansvarlige Front Office tildeler et projektnummer efter "L2", f.eks. nummer 000056.

DeiC-KU-N1-000235 refererer til national allokering af national HPC Type 1 til en forsker på KU via det nationale e-ressourceudvalg
(Y=N for national tildeling af supercomputing), og det ansvarlige Front Office tildeler et projektnummer efter "N1".

DeiC-KU-I-000006 refererer til allokering af international HPC udenfor Danmark til en forsker på KU
(Y=I for international tildeling af supercomputing), og det ansvarlige Front Office tildeler et projektnummer efter "I".

DeiC-KU-S5-000112 refererer til allokering af "Sandbox" regnetid på national HPC Type 5 til en forsker fra KU
(Y=S for sandbox tildeling af supercomputing, der her er LUMI), og DeiC tildeler et projektnummer efter "S5".

Revideret 22/04/21